2015.05. Terræn Trin 1

Terræn med ekstra udfordringer

 

Kursisterne på "Terræn trin 1 for begyndere og øvede" blev kastet hovedkuls ud i de svære discipliner vådt græs og mudder. Vejrguderne havde pøset vand på banen det meste af natten. Og regnen fortsatte hele dagen. Straks fra dagens begyndelse iførte ekvipagerne sig regndragter og GoreTex handsker, inden gruppen i samlet flok kørte ud til banen, hvor undervisningen blev gennemført.

 

Forholdene med det våde underlag og regnen som fortsatte med at falde ud af himlen, var absolut ikke ideelle for et kursus, hvor ca halvdele af deltagerne n ikke havde prøvet kræfter med kørsel i terræn. Men alle besad et inderligt ønske om at lære og øve. Og uanset vind og vejr, gik alle igang med opgaverne med humør og gå på mod.. Fyldt med energi og stædige som æsler, blev motorcyklerne igen og igen tvunget igennem øvelserne. Kegler blev flyttet rundt når de blev ramt, medens teknikkerne blev øvet igen og igen. Sporene blev dybere og dybere. Smattet lignede noget der var hentet på Roskiled Festivalpladsen, når den var værst!

 

De våde baner og bakker blev til mudrede stier med dybe huller. Motorcyklerne blev svinet til. Nogle fik mudder på styr og sæde, ikke kun med nedslag fra de foran kørendes spindende baghjul, men også fordi styr, sæde og tank fik jordforbindelse, når chaufføren ikke kunne holde cyklen lodret, ........ med hjulene nedad, forstås *s*

 

Efter et par timer i det grønne græs, fortsatte øvelserne på vådt grus, og senere igen på vådt sand. Undervejs mellem de forskellige øvepladser, blev der øvet "styring med vægtfordeling" (tryk på fodhvilere) og slalom med kontrastyring. Bremserne blev "justeret" på grusveje. Svingteknik og forcering af sand (i forskellige kvaliteter: vådt, halvvådt, dybt løst o.s.v.) blev prøvet af på stranden.

 

Teknikkerne blev øvet og afprøvet. Alle viste stor interesse for at lære mest muligt, men kræfterne kunne ikke stå helt mål med ønskerne om at blive ved. Det er hårdt at køre i terræn, især når man ikke har helt styr på teknikkerne, således det er maskinen der laver arbejdet.

 

Kurset var udsat for et styrt, hvor ekvipagen måtte indkassere en forvredet fod og en deraf følgende forstuvning. Men han var frisk igen dagen derpå, og da cyklen ingen skade havde lidt, kravlede han op og kørte hjem....... til København, da kurset var forbi.

 

"Terræn Trin 1" var denne gang lavet som et weekend arrangement, hvor kursisterne boede i teltlejr på "BikeAdvenTurist Mini Primi Camp". Der indgik fuld forplejning i kurset. Maden blev tilberedt og serveret af Jeanne og Marianne. Kursusleder var Søren K. Veje. Instruktørerne Ole og Peter.

 

UddannelsesTeam Vejes.dk siger tak til deltagerne

 

 

 

 

 

 

Vejes - når tingene skal gøres rigtigt første gang !

 

 

 

v./ Søren Veje, Østparken 81, 6840 Oksbøl. Tel. +45 2577 3327 Mail: post@vejes.dk