20105.04. Terræn kursus

 

v./ Søren Veje, Østparken 81, 6840 Oksbøl. Tel. +45 2577 3327 Mail: post@vejes.dk

Flemming "Cape2capeOn2Wheels" Jørgensen, Haderslev, havde spurgt Vejes.dk om vi kunne hjælpe ham med hvordan man kører i forskelligt terræn. Flemming starter sidst i maj sin motorcykel for at køre til Nordkap i Norge, hvorfra han fortsætter til Sydkap i Sydafrika. Ikke non-stop, men etapevis, med en dag ad gangen. Med telt, sovepose, trangia og masser af eventyrlyst. Han ønskede vejledning og uddannelse i terrænkørsel, samt indblik i specifikke tildragelser og hændelser, der kan forekomme på en lang udflugt gennem fremmede lande, uendelig varieret natur og kulturer. Se Flemmings hjemmeside

 

Vejes.dk satte er program sammen, sendte programmet til godkendelse hos Flemming J, og en af de sidste dage i april 2015 oprandt dagen, hvor Flemming dukkede op i Oksbøl på sin BMW R1200GSAdventure (2015 model).

 

Over en kop kaffe ved køkkenbordet blev mange vigtige emner gennemgået og drøftet. Herunder råd og vejledninger i tilfælde af uheld. Gode hints omkring nødreparationer. Hvad er godt at have med på turen? Hvad kan undværes? Små og større fif til fejlfnding og udbedring af tekniske såvel som fysiske skader på maskine og person?. Hvad skal man gøre og hvad skal man undgå, hvis man bliver taget som gidsel? Hvordan reagerer man i en truende situation? Hvilke sygdomme og skader kan man blive udsat for, og hvordan reagerer man på forskellige skader? Hvad gør man i en række kendte situationer? Og ikke mindst, indblik i grundregler for hvordan man takler ukendte nødsitationer?

 

Senere på dagen gik turen ud i "marken", ud og køre den store BMW udenfor asfalten. Ud og øve hvordan man kører i sand, grus og græs. Lære teknikker man anvender ved passage af forhindringer og meget meget mere. Et meget intensivt forløb, hvor der ikke var mange pauser indlagt. Med kun én deltager på kurset, Flemming, og to instruktører fra Vejes.dk til at dirigere, kommentere, vejlede og rådgive, fik sveden hurtigt brillerne til at dugge inde i Flemmings skriggule Schuberth hjelm.

 

Flemming kløede på med frisk og enorm energi. Han havde ikke i sinde at lade sig slå ud. Igen og igen fik han prøvet at "kravle op ad skrænter og ned i grøfter". Køre på sandede spor, hvoraf nogle pludselig slap op og kørslen fortsatte på græs eller sten. Andre steder var det omvendt. Græs spor blev til fint-sand-spor med skarpe drej inden høje skrænter skulle forceres. Koncentrationen lyste ud gennem den indbyggede solbrille. Strømme af perler banede sig vej ned over en støvet kind. Men lyset i øjnene og viljen til at ville, gav Flemming evnen til at kunne. Godt gået Flemming. Du var en dejlig lærevillig og interesseret elev.

 

UddannelsesTeam Vejes.dk ønsker dig en fantastisk tur fra "Cape2CapeOn2Wheels".

Vi følger dig i tankerne - og på din blog.

 

 

 

Søren Veje's hjemmeside.

Søren Veje, Østparken 81, 6840 Oksbøl.

Tel +45 2577 3327 Mail: Post@vejes.dk